trees.png
uk1.jpg
skygge-topleft.jpg

Nyheder

  1. 26.09.2019
  2. Etiopisk kaffe to slags: Del 2, Natural bønner
  3. Efterhøstbehandling påvirker smagen


    natural_small

    Forrige uge så vi en videooptagelse af kaffebønder i Etiopien fra Shilicho kooperativet. Videoen viste dem igang med at vaske kaffe. Man vasker kaffen efter at frugtkødet er fjernet maskinelt, som sker straks efter plukning.


    Den metode, vi skal se på nu, kaldes "Natural" eller "Uvasket". Det er den mest traditionelle metode. Den består grundlæggende i, at når man har høstet kaffebærrene, lader man dem tørre i solen med frugtkød på. Under tørringen vendes bærrene, så de ikke rådner og tørres jævnt.  


    Denne metode er mest udbredt i områder med sparsom adgang til vand.


    Derefter fjernes det tørrede frugtkød med en “huller”.


    Sommetider tørres bønnerne igen i solen, indtil de når det rigtige fugtindhold . I Afrika er der tradition for at tørre bønnerne på store borde (raised beds), som man også kan se på billedet.


    Smagen


    Natural kaffe har en tendens til at have en mere frugtig smag end vasket kaffe. Det skyldes, blandt andet at bønnerne har mere tid til at suge de naturlige sukkerarter fra kaffe-bærret til sig under tørring. 


    Det tager ca. 14 dage for kirsebærret at tørre.


    Natural kaffe har intense aromaer, der har toner af noget frugtagtigt, når den er bliver malet. Smagen har en dejlig stor krop med toner af røde bær. Den smager intenst i ganen, og har en blød og silkeagtig sødme.


    Taramesa



    Vores Natural kaffe kommer fra kooperativet Taramesa ligger tæt på byen Leku, omkring 300 km syd for hovedstaden Addis Abeba. Al kaffehandel i Etiopien er nationaliseret, så vi køber deres kaffe igennem SCFCU (Sidama Coffee Farmers Cooperative Union) - som tit kaldt Sidama Union.   


    Taramesa kooperativet har 2.330 medlemmer, hvilket er et stort kooperativ. Hvert medlem forvalter i gennemsnit 0,5 hektar land (det er ca. det samme som en fodboldbane).


    Bønnerne vokser på mellem 1.800 og 1.900 meter over havet. Der er altså tale om højlandskaffe, som også påvirker smagen. Hvordan voksehøjden påvirker smagen, vil vi komme tilbage til.  


    Relevante links 


    Køb denne kaffe

    https://www.justcoffee.dk/Kaffe.101/Ethiopian-Natural.45.aspx

    Alt kaffe fra denne del af Etiopien forhandles gennem Sidama Union

    http://www.sidamacoffee.com//

facebook2.jpg

Køb vores kaffe

statskontrolleret.jpg
skygge-topright.jpg
bund.png

Indstillinger for cookie-samtykke