trees.png
uk1.jpg
skygge-topleft.jpg

Papua Ny Guinea - Yha Hauka

Stillehavskaffe fra Ny Guinea

På stillehavsøen Ny Guinea ligger Papua, som er landet, der udgør den sydøstlige del af øen. På de højtliggende skråninger midt på øen 1500 meter over havets overflade ligger Morobe-distriktet, hvor denne kaffe gror. Det er stort set den eneste afgrøde, man kan dyrke på denne egn og derfor et eksistensgrundlag for de folk, som bor der.

 

Yha Hauka Kopi (Plantens Frugt) er et kooperativ af familiedrevne kaffeplantager, der dyrker den økologiske kaffe i det uvejsomme terræn. De ønsker en bæredygtig økonomisk situation for dem selv, og det samfund de er en del af. Derfor har de siden 1986 indgået et samarbejde med en række internationale handelspartnere, der støtter lokalsamfundet med skoler, lærere og undervisningsmateriale; læger, medicin og sygetransport ved alvorlige skader samt hjælper med vedligeholdelse af veje og broer i området. Derfor refererer navnet 'Plantens Frugt' ikke kun til bærrene på kaffebuskene, men også til de goder, der kommer hele lokalsamfundet til gode, pga. at kaffen sælges under bæredygtige handelsbetingelser.

 

Bæredygtighed skal i denne del af verden tages helt bogstaveligt. Der er ingen økonomisk profit for de ca. 600 medlemmer, men de har udviklet og skabt et velfungerende samfund, hvor ingen lider nød eller går sultne i seng, og hvor folket er tilfredse. Og desuden sejles der særdeles god kaffe ud derfra, og der bliver ikke drevet rovdrift på naturens ressourcer. Det er vel profit i ordets bedste og mest menneskelige betydning!?!

facebook2.jpg
papuanewguinea_hojre.jpg

Køb vores kaffe

statskontrolleret.jpg
skygge-topright.jpg
bund.png