trees.png
uk1.jpg
skygge-topleft.jpg

Honduras - Comucap

Kaffe fra La Paz, Honduras, Mellemamerika

Comucap (comunidad de mujeres campesinas) er en forening af kvindelige bønder. Den startede i 1993 i regionen La Paz, som ligger i bjergene i det sydvestlige Honduras i Mellemamerika. Foreningen begyndte med det sociale mål for øje at skabe lighed for kønnene samt at skabe en økonomi, der er bæredygtig for lokalbefolkningen og miljøet.

 

Comucap består af ca. 250 kvinder fra hele regionen, og sammen driver de økologiske kaffeplantager og aloe vera-plantager. Derudover er Comucap en social dagsorden for de indvolverede kvinder, og Comucap organiserer støtte til kvinder især i de nederste samfundslag. Uddannelse i læsefærdigheder, advokatbistand til voldsramte kvinder, mikrolån samt erhvervsuddannelser til kvinder i hele samfundet er blandt Comucaps daglige arbejde. Derudover sender de radioprogrammet ”Woman to Woman”, som udbreder kendskabet til alle disse sociale tiltag, bringer interviews med advokater o.lign.

 

Comucap giver kvinderne en mulighed, de ellers ikke nødvendigvis havde haft. Tidligere var det meget normalt i landdistrikterne i La Paz, at kvinderne blev slået af deres mænd. Men i 1993, da Comucap begyndte som radioprogram og forsøgte at oplyse kvinderne om, at det var ok at sige nej til vold i hjemmet, fik kvinderne langsomt opbygget den stemme, som deres mænd nu er tvunget til at lytte til. Især når familiens indtægt nu også kommer fra kvinderne, bliver denne stemme klar og tydelig for hele samfundet.

 

Med den øgede indtægt kan disse kvinders børn også få en skolegang, der gør, at negative sociale traditioner såsom vold i hjemmet, analfabetisme og fattigdom kan brydes. Comucap støtter netop op om befolkningens eget ønske om lighed og udvikling både på den økonomiske og den sociale front.

facebook2.jpg
COMUCAP_hojre.jpg

Køb vores kaffe

statskontrolleret.jpg
skygge-topright.jpg
bund.png

Indstillinger for cookie-samtykke